BLOG

07.10.2016

Min kamp med ovnen

Ovnrengøring har alle dage været en kamp – en kamp der ofte synes umulig at vinde! En kamp mod skidt og snavs der er så indgroet, at man ikke længere kan huske, hvordan ovnen ser ud når den er helt ren. Derfor er det ikke overraskende, at så mange læsere har efterspurgt et indlæg om netop denne irriterende, og dog ufravigelige hverdagsdisciplin.

Da en snavset ovn ofte frister til brug af skrappe rengøringsmidler, er det en ekstra udfordring, når opgaven skal løses på miljøvenlig vis. Vi kommer nok ikke udenom, at det altid vil kræve en hvis mængde knofedt, at få en meget beskidt ovn fuldstændig pletfri. Dog findes der en relativt simpel løsning, der gør opgaven meget lettere, og giver et resultat, der er svært at opnå, selv med de skrappeste rengøringsmidler.

DET ENESTE DU SKAL BRUGE ER FØLGENDE:

beskidt_closeup_small_05-01

white-01

FØR:

beskidt_fuld_ovn02

FREMGANGSMETODE:

eddike021:Hæld almindelig lagereddike over i en tom sprayflaske, og sprøjt så ovnen indvendigt, til der er godt med eddike over det hele.

 

 

 

natron

2:Drys med bagepulver, til eddiken begynder at syde og boble – så ved du det virker 🙂 Smæk derefter benene op, og drik en velfortjent kop kaffe i 30 minutter, imens du venter på at fedtet løsner sig.

 

 

wipe_it_off3:Brug nu en klud (og en skuresvamp hvis det er nødvendigt) til at fjerne det opløste skidt. (Vær opmærksom på at afdække gulvet under ovnen, da denne del af processen godt kan svine en del.)

 

 

 

glas_og_fedt4:Som det sidste kan du med fordel benytte dig af Eco Cleans ”Glas & Fedt” (et antifedt-middel særligt beregnet til glas) til at tørre efter på lågen, og få et ekstra skinnende resultat!

 

 

 

EFTER:

ren_ovn02

Nb. Hvis din ovn er meget beskidt, kan du blande natron med vand til en tyktflydende masse, og smøre det rundt i ovnen. Lad det stå natten over, og tør efter med en klud. Sprøjt til sidst med eddike, for at fjerne den resterende natronmasse.

Vi håber at I vil dele ud af jeres erfaringer her på bloggen, når I har afprøvet tricket derhjemme.

God arbejdslyst 🙂