PRODUKTION

Produktionen i Holeby

Alle vores produkter bliver produceret i Danmark, på vores lille fabrik på Lolland, der ligger i naturskønne omgivelser, omkranset af vindmøller. 40 % af vores elektricitetsforbrug stammer fra vedvarende energi, og det vand vi bruger til produktionen er hentet fra lokale brønde i omegnen. På fabrikken har vi også vores helt egen grønne kemiker, der i samarbejde med vores udviklingsteam i København, skaber de unikke recepter, i henhold til Ecocert-regulativet for naturlighed og økologi. Den første Eco Clean-flaske blev til på fabrikken i 2013. Siden har vi løbende udviklet og forfinet vores tekniske udstyr, samt tilkøbt nye maskiner der sikrer optimering af produktionen på ansvarlig og bæredygtig vis. Fabrikkens daglige drift varetages af vores dedikerede team af lokale medarbejdere, der hver dag er med til at sikre, at Eco Clean fortsat kan leve op til ambitionen om at være blandt de førende indenfor naturlig rengøring og bæredygtighed. I februar 2016 skabte vi endelig den recept der gav os Ecocert certificeringen, og som dermed blev en milesten i historien om Eco Clean Nordic. Vores fabrik er nemlig den eneste i Danmark, der i skrivende stund både er certificeret med Ecocert, Ecocert Cosmos og EU-blomsten.